Send linket til app

Liva


4.6 ( 896 ratings )
Sundhed & Fitness Medicinsk
Forfatter: Liva
Gratis

Savner du inspiration og motivation til en sundere hverdag? Med Liva får du hjælp til at ændre dine vaner i et tempo, der passer dig.

Når du starter et forløb hos Liva, får du mulighed for at vælge din helt egen personlige sundhedsvejleder. Du hørte rigtigt! Liva er ikke bare en app. Hos os får du din egen personlige vejleder i lommen, som aldrig er længere væk end en chatbesked.

Vi har et hold af erfarne, autoriserede kliniske diætister og sundhedsvejledere, som står klar til at hjælpe dig. Vores sundhedsvejledere går på arbejde hver dag for at støtte, vejlede og motivere dig til at nå dine personlige mål. Ikke på den klassiske ’’tab dig 5 kg. på en uge’’ måde, for hos os tror vi ikke på strikse slankekure og et quick fix vægttab. Vi går tværtimod efter et tålmodigt, sundt og langvarigt vægttab, som du kan holde fast i efter dit forløb på Liva-appen.

Hvad får du?
- Din helt egen personlige sundhedsvejleder
- En indledende videosamtale, hvor I lærer hinanden at kende
- Hjælp til at sætte realistiske mål for forløbet
- Ugentlig kost- og livsstilsvejledning via video og beskeder
- Motionsråd og inspiration til sunde og lækre opskrifter
- Mulighed for at følge med i din løbende udvikling og involvere venner og familie
- Adgang til grupper, hvor du kan dele erfaringer og blive inspireret

Når du har valgt din sundhedsvejleder, har I sammen en indledende videosamtale. Her udarbejder I en plan for, hvordan du kan ændre dine vaner og nå dine mål. Faktisk kan du vælge mellem hele 16 mål i appen, så hvad end du ønsker at spise sundere, være mere aktiv, tabe dig, gå flere skridt hver dag, sove bedre om natten eller forbedre dit humør, så kan din vejleder hjælpe dig.

Efter videosamtalen vil din sundhedsvejleder følge med i din udvikling i appen. Som en god sparringspartner vil din vejleder engagere sig i dit forløb og sørge for at holde dig til ilden. Både når du rammer de gode perioder, hvor du kan sætte flueben ved alle dine daglige mål, men især også når du møder modstand og har behov for en hjælpende hånd og et ekstra skud motivation.

Brug appen så meget som muligt og registrer dine mål dagligt. På den måde er det nemmere for din sundhedsvejler at følge med og skræddersy sin vejledning til dig. Du modtager ugentlige videoer og beskeder fra din vejleder, som sender dig inspirerende opskrifter, ernæringsråd, træningsøvelser mm. baseret på dine personlige behov og din konkrete situation.

Ved siden af personlig vejledning får du også adgang til grupper med andre personer på Liva. Her kan I dele erfaringer, opskrifter, tips og tricks og lade jer inspirere af hinanden. Du har også mulighed for at få opbakning fra venner eller familie - tilføj dem som støtter i appen, så de kan følge med på din rejse og få besked når du runder en milepæl.

Når du downloader appen vil du få mulighed for at godkende, at dine skridt bliver importeret direkte fra Apple HealthKit til Liva-appen. Du kan efterfølgende altid gå ind i appen Sundhed og videre ind under Kilder, hvor du kan slå denne tilladelse til/fra.